
Kvalificeret som nummer to i EM-kvalgruppe 1 med 6 kampe 9 point
Tidligere resultater ved EM:
1994: nr. 10
1996: nr. 5
1998: nr. 11
2000: nr. 4
2002: nr. 7
2004: nr. 7
2006:
2008: nr. 5
Sandsynligvis den stærkeste nation, der aldrig har vundet en medalje ved europamesterskaberne. Rumænerne, der vandt sølv ved VM i 2005, har i årevis tryllet det ene store talent frem efter det andet og på klubplan har næsten landsholds-identiske Oltchim Valcea spillet en stor rolle på den europæiske scene i mange sæsoner.
Alligevel har det knebet for store spillere som Carmen Amerei, Cristina Varzaru, Ramona Meier, Ionela Stanca og Valentina Ardean Elisei at høste frugterne af deres enorme talent og nu er flere af dem ved at være en anelse ”over the hill”.
Det er Cristina Neagu imidlertid ikke. Det 22-årige giga-talent er måske den mest spændende spiller i international kvindehåndbold 2010 – spørgsmålet er så, om hun kan trække sine holdkammerater gennem en hel turnering, så holdet omsider får det første metal ved EM. Muligheden foreligger.