
Kvalificeret som vinder af EM-kvalgruppe 7 med 6 kampe 10 point
Tidligere resultater ved EM:
1994: nr. 5
1996: nr. 6
1998: nr.
2000: nr.
2002: nr.
2004: nr. 13
2006: nr. 7
2008: nr. 6
Siden Kroatiens oven på den jugoslaviske borgerkrig genopstod som nation i starten af 1990’erne, har landets kvindelandshold stået i skyggen af herreholdet, som med sin omfattende høst af OL-, VM- og EM-medaljer har været med i den absolutte verdenselite i snart 20 år.
Men de kroatiske kvinder er på rette vej. Anført af den på disse breddegrader fra KIF Vejen kendte bagspiller Maida Arslanagic spiller holdet et hurtigt, teknisk velfunderet og kreativt angrebsspil krydret med et varieret og bevægeligt forsvar. Men 25-årige Arslanagic er ikke den eneste profil på det kroatiske mandskab. Også den jævnaldrende venstre back Andrea Penezic og Nikica Pusic er eksempelvis værd at holde et vågent øje med.
Undervejs i EM-kvalifikationen tabte kroaterne udekampen til Holland men gjorde ellers rent bord i kval-gruppe 7.