
Kvalificeret som med-arrangør
Tidligere resultater ved EM:
1994: nr. 3
1996: nr. 2
1998: nr. 1
2000: nr. 6
2002: nr. 2
2004: nr. 1
2006: nr. 1
2008: nr. 1
Med fire sæt guldmedaljer og to gange sølv i alt samt som tredobbelt forsvarende europamester har nordmændene ikke det store at skulle bevise i EM-sammenhæng. Men om det spændende unge norske hold kan leve op til fortidens bedrifter, er så et helt andet spørgsmål. Ganske vist opererer rutinerede kræfter som Gro Hammerseng, Karoline Dyhre Breivang og Linn-Kristin Riegelhuth stadig i det kompakte forsvar foran verdens måske bedste målvogter, Katrine Lunde Haraldsen, men det er spillere som superteknikeren Anja Marie Edin, Ida Alstad og Tine Stange, der repræsenterer fornyelsen i den suveræne norske kvindehåndbold.