Om turneringen

    Turneringsregler


    Slutrunden om EM i kvindehåndbold i Danmark/Norge 2010 har 16 deltagere, der er delt op i fire puljer med fire hold i hver.

    Indledende runde


    Efter at disse hold har spillet mod hinanden indbyrdes, går de tre øverst rangerede hold videre til mellemrunden, mens nummer fire må tage hjem.

    Slutter to eller flere hold med lige mange point, afgøres deres indbyrdes rækkefølge i stillingen efter følgende forhold - i prioriteret rækkefølge:

    1. Resultat(er) af indbyrdes kamp(e)
    2. Målforskel i indbyrdes kamp(e)
    3. Flest scorede mål i indbyrdes kamp(e)
    4. Målforskel i samtlige kampe
    5. Flest scorede mål i alle kampe.

    Mellemrunden


    De tre bedst placerede hold i hver pulje går videre til mellempuljen medbringende resultaterne af deres indbyrdes kampe i indledende pulje.

    Herefter spiller holdene mod de tre modstandere fra parallelpuljen, og slutter to eller flere hold à point, gælder de samme regler som for placeringen efter indledende pulje.

    Placeringskampene


    De hold, der slutter som nummer fire, fem og seks i mellemrunden spiller ikke om de sekundære placeringer med mindre 7. pladsen får betydning for kvalifikationen til VM 2011.

    De to treere fra mellemrunde-puljerne spiller om femte og sjette pladsen.

    Vinderen af den ene mellempulje møder toeren i parallelpuljen i semifinalerne og de to vindere her, mødes i finalen, mens taberne spiller om bronze.

    Slutter en semifinale uafgjort, spilles der to gange 5 minutters ekstra tid, og slutter disse ti minutter også uafgjort, spilles 2x5 minutter ekstra, før man eventuelt skrider til straffekastturnering.

    Samme procedure gør sig gældende for finale og for kampen om tredjepladsen